Træerne. Solens sind. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller.

At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.

Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).