Et genert rum, et intimt rum. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge?

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.