I hver dag lå postkassen ensom og stille. Var jeg stille? Hvad vil disse knuste sætninger? Hvad tæller du? Du foldede dig ind i mine ord.

Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Landet smuldrer, smuldrer. Jeg forsvinder ikke. Jeg, ikke dig. Hvilke krystaller lyste i dine ord?