I bussen skrev jeg en sms til dig.

Bøgerne tegnede deres egen retning. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Landet smuldrer, smuldrer.

Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv.