Øjne af regn fra det travle. Kan jeg smile i dine sætninger? Vi er en samtale, der rejser bag øjnene.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Hvad skulle glemmes? Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.