Var disse linjer virkeligt virkelige? Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Sætninger. Stjernekontinent. I natten, en fjern stemme, søvn. Bag træerne. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.