Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Som at skrive i nye aviser. Blå. Sådan noget.

Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.