Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Der lå figner på jorden. Jeg var nøgen. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven.