Der var noget som åbnede sig. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Asfalt. Ubeslutsomhed. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Jeg skriver dagen igang, stille. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.