Landskab d. 5.07.12 23.53.37 til 23.54.30

Sætningen løb videre igennem kæben. Jeg var nøgen i de dage. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Notesbog. Beskydning. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Du må ikke forsvinde. Var disse linjer virkeligt virkelige? Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Skriv et svar