Landskab d 14.06.16 13:28:16 til 13:29:01

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Bagefter tronede ulæste bøger sig op. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Sådan er det. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Sætningerne er et hav. Det gør ikke noget. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *