Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Lyset i ørknen i udsigten.

Hvilken dag fulgte efter dagen? Bagefter sad jeg i timer og læste.

Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.