Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.