Og vi vågnede. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Min ene pen er rød og den anden sort.