Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Dine diamanter lyser i min mund. Blå. Du må ikke forsvinde. Tågen i skovene i udsigten. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.