Jeg har skrevet et kort til dig. Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Jeg sejlede mellem dine læber. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Vi er en samtale bag øjnene.

Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet.