Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Stolen jeg sad på knirkede i solen.

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.