Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Bag træerne. Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg.