Sådan noget. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.