Hav d 25.05.16 18:41:51 til 18:42:39

At tale var blevet uoverskueligt. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv.

Det er bare. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *