Landskab d 25.05.16 15:27:21 til 15:28:13

Af alt det lysende, reflekterende, matte.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sætningerne er et hav. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Under den blå, blå himmel.

Gennem hullet i hegnet. Tågen i skovene i udsigten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *