Der hang figner henover udsigten. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg skriver dagen igang, stille. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.