Samtale d 13.05.16 20:45:04 til 20:46:19

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *