Du lod himlen hvile. Vores land. Jeg, du, den. Lå vi. Vi, gamle tanker om stilheden. Så trak dagen langsomt på øjne.

Vi, de uddøde arter. Ikke glemme. Dagen på vores øjne.

Indimellem sagde du nogle ord. Sådan her. Vi er en samtale bag øjnene.