Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Tågen i skovene i udsigten. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud.