Samtale d 8.05.16 14:00:43 til 14:01:21

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Verden og dens lytten til sig selv. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Men mit sprog er ikke fjendtligt. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Solstorm. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.

Skriv et svar