Om andre byer, andre verdener. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Regnen, vinden imellem dine læber. Jeg har plads i min hud. Når du siger mit navn, svarer min krop. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Du må ikke forsvinde. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Sammen lå vi og kortlagde:

Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Over murbrokkerne.