Hav d 7.05.16 14:25:34 til 14:26:23

Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Når du siger mit navn, svarer min krop. Under den blå, blå himmel.

Skriv et svar