At forvandle dette rum. Dine sætninger. Markerne, du? Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Og vi vågnede.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.