Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. Vi taler om andre betingelser for nærvær. Men mit sprog er et landskab. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Udsigten var en fuck-up-store. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Oppe på bakken. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud.