Jeg forsvinder ikke.

Trak jeg de yderste bjerge? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Et genert rum, et intimt rum. Vågnede.

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Sådan? Sætningerne er et hav. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.