Der var noget som åbnede sig. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Hvem var det, der skrev: I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. Et brev. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.