Dagene. Ugerne. Vennerne.

Det handler om overfladen. Det var før du. Jeg, den skrøbelige sandhed. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig.

Hvad skulle glemmes? Nu er der en uro i kroppen. Og vi vågnede. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.