I mørket, diamanter, dine øjne. Sætningerne er et hav. Jeg går bare og venter på den milde måne. Var disse linjer virkeligt virkelige? Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Jeg skriver dagen igang, stille. I hver nat gled rester af betydning med dig videre. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Glasdråbehænder. Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear.