På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Sådan svarede du. Er du på den anden side af havet? Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.