Samtale d 4.05.16 18:02:01 til 18:02:34

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *