Dagene alene på landet. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? I billederne var mit sprog blevet fjendtligt:

Bagefter sad jeg i timer og læste. Dagene. Ugerne. Vennerne. Farvede ordene milde.

Jeg læste glitrende blade. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ.