De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Jeg sad alene i solen. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Den sindssyge himmel.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.