Dagene. Ugerne. Vennerne. Intimiteten i skriften. Trak jeg de yderste bjerge? Uforståelige sætninger at klæde sig i.

Jeg skriver dagen igang, stille. Vi, bag øjnene. Sætningerne er et hav. Sådan. Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg ville dig.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. På havet.