Da jeg vågnede, var jeg sikker: Det giver mening. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. I det tidlige: æggemaden, tomaterne, den kolde øl. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Træk mig helt ned. Din kjole går op i øst og ned i vest.