Hav d 6.04.16 11:51:08 til 11:54:16

Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *