Der var noget som åbnede sig.

Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Senere i vores linje. Har vi de samme øjne? På en rude. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.