Vi, bag øjnene. Som nu i morges: Sætningerne er et hav. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.