Der lå figner på jorden. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Noter. Beskrivelser. Udsigten var håbløs. Sådan noget. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.