Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.
Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.
Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.