Dine diamanter lyser i min mund.

Ordene, syrlige rifter af blod. Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften.