Solstorm.

Du i mit vindue, i min vindueskarm. Du siger noget om månen. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.