Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Dagene. Ugerne. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.