Nu er der en uro i kroppen. Et brev. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg skrev intet ned i den periode.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Et brev. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.