Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Jeg skrev mig vild i de dage.

Der hang figner henover udsigten. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.